Kurser

LINGUA ROMANICA tilbyder kurser i fransk juridisk sprog.

Undervisningen henvender sig til alle dem, der arbejder med juridisk sprog, og som ønsker at få indblik i eller genopfriske deres kundskaber i fransk juridisk sprog, herunder advokater, advokatfuldmægtige, advokatsekretærer, oversættere, ejendomsmæglere m.v.

Kurserne tilrettelægges således, at de enten foregår i grupper (deltagerantal: 4-10 personer) eller som individuelle kursusforløb. Undervisningens varighed kan være forskellig alt efter kursusdeltagernes behov. Vi tilbyder f.eks. et kursusforløb på en dobbeltlektion (2 x 45) om ugen over 10 uger eller et kursusforløb på to dobbeltlektioner om ugen over 5 uger.

Vi tager udgangspunkt i konkrete juridiske tekster på dansk eller fransk, og vi arbejder med oversættelse og indsætningsøvelser samtidig med, at vi gennemgår de franske nøglebegreber og -forhold inden for det pågældende retsområde.

Som hovedområder kan nævnes:

  • aftaleret
  • selskabsret
  • familie- og arveret
  • civilproces


Undervisningen i fransk juridisk sprog varetages af Roxana Ibsen, statsautoriseret translatør og tolk i fransk og rumænsk.

Roxana Ibsen

Cand.mag. i engelsk og fransk med dansk som tredje sprog fra Universitetet i Bukarest.
Cand.interpret. i fransk fra Copenhagen Business School, translatørbeskikkelse i fransk.
Translatøreksamen i rumænsk fra Copenhagen Business School, translatørbeskikkelse i rumænsk.
Selvstændig translatør og tolk siden 1992.
Tilknyttet Copenhagen Business School i perioden 1989-2006 som underviser i fransk alment og fagligt sprog, senest som ekstern lektor i fransk juridisk sprog (2000-2006).
Censor i fransk alment og fagligt sprog ved Copenhagen Business School, Århus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
Translatørforeningens repræsentant i Translatørkommissionen.